Sortér indlæg:
 

OM MIG

Lykke Duvald

 

Jeg blev diætist, fordi jeg elsker at lave mad og fordi jeg tidligt opdagede at mad var mere end sansemæssig nydelse. 

For mig er mad en oplevelse. Det er at være vågen og mærke livet gennem sanserne. I en tid hvor vi har så meget fokus på i morgen, er maden en måde at få sanselighed, energi og nærvær ind i hverdagen.

 

I 2007 blev jeg klinisk diætist med autorisation fra Sundhedsstyrelsen. At være klinisk diætist betyder at mine anbefalinger hviler på videnskabeligt grundlag. I 2012 åbnede jeg egen praksis, efter fem år på Medicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Her arbejdede jeg fortrinsvis med diabetes, stofskiftelidelser. Jeg har speciale i livsstilsforandringer, motivation og vægttab. Og med mere end 300 klienter årligt i min praksis, har jeg meget bred erfaring i menneskers forskellige livsomstændigheder.

 

Desuden er jeg kogebogsforfatter,  erhvervsdiætist og foredragsholder.

 

Jeg er født i 1972 i Aarhus,  og bor med min mand og tre børn i Åbyhøj.

Charlottehøj Fysioterapi

 

I min praksis har jeg ofte klienter, der har udviklet overvægt som følge af reduceret aktivitet, ofte på grund af smerteproblematikker. Forskning viser, at smerter i bevægeapparatet kan bedres markant ved hjælp af den rigtige behandling og træning. Jeg har samarbejde med nogle af byens dygtigste fysioterapeuter, som har specialiseret sig i lidelser i bevægeapparatet.

 

Hos Charlottehøj Fysioterapi & Træningscenter har de mange års erfaring med undersøgelse, diagnosticering og behandling af en lang række lidelser i både bevægeapparatet og nervesystemet. De er en stor klinik med 12 fysioterapeuter, og de har et højt niveau af efteruddannelse, da de løbende holder sig opdateret via kurser, seminarer og intern undervisning.

 

De kan blandt andet hjælpe med behandling af:

  • Ryg- og nakkesmerter.
  • Knæ- og hoftesmerter.
  • Skulder- og armsmerter.
  • Fodsmerter- og ankelsmerter (evt. speciallavede såler fra Formthotics).
  • GLA:D-træning (ved artrose/”slidgigt” i hofter og knæ).
  • Kronisk smertesyndrom/funktionelle lidelser

Kontakt Charlottehøj Fysioterapi & Træningsscenter for nærmere information:

Tlf.: 86160636.

Mail: klinik@charlottehoej-fysioterapi.dk.

http://www.charlottehoej-fysioterapi.dk